Jeg tester CultiKit
Jeg tester Cultikit – Og har bygget en have i mit køkkenskab
Jeg har ledt efter en ny løsning til indendørs dyrkning, siden Véritable gik konkurs tidligere i år. Jeg havde bare ikke fundet noget, jeg havde lyst til at sælge. Så rendte jeg ved et tilfælde ind i en af mændene bag Culti, Michael
Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle på leverandørjagt den dag.
Vi var taget til Havens Dag, hvor det lokale havecenter havde et arrangement med forskellige udstillere og smagsprøver på lokale produkter. Sidstnævnte var i øvrigt stærkt medvirkende til, at min mand helt frivilligt tog med. Mens han havde sine prioriteter, havde jeg mine.
For siden Véritable gik konkurs tidligere i år, har jeg manglet noget i Microgardens.
Jeg har i et stykke tid ledt efter en ny smart garden eller et andet system til indendørs dyrkning. Jeg har kigget på flere forskellige løsninger, men jeg var ikke stødt på noget, hvor jeg syntes, kvaliteten og idéen var god nok til, at jeg havde lyst til at tage det ind i shoppen.
Og så stod Culti pludselig dér. Helt bogstaveligt. Jeg faldt i snak med Michael, som viste mig CultiKit. Det var faktisk ikke lige den smart garden, jeg havde gået og ledt efter.
Men det var måske netop derfor, jeg blev interesseret.
Ikke endnu en færdig smart garden
CultiKit er bygget efter en anden idé.
I stedet for at købe en færdig have, hvor producenten allerede har bestemt størrelse, beholdere, placering af planterne og stort set resten af konstruktionen, får man selve teknikken:
Vækstlys, blæser, controller og de dele, der skal til for at sætte det sammen.
Resten bestemmer man selv.
Man kan montere det under en hylde, i en reol, under et køkkenskab, den er designet til at passe ind i ikeas Åkabär drivhus og hyllis reolerne – eller åbenbart gøre som mig og begynde at kigge på sine eksisterende køkkenmøbler med helt nye øjne. Det tiltaler mig. Ikke mindst fordi jeg allerede har Lechuza. og en del andre microhaver der optager plads i køkkenet.
CultiKit kan sørge for lys og luftcirkulation, mens Lechuza kan sørge for potten og vandingen. Jeg behøver altså ikke skifte det ene system ud for at få det andet. Så efter mødet med Michael på Havens Dag aftalte vi, at jeg skulle have et CultiKit hjem og prøve det selv.
Og her kunne jeg selvfølgelig have nøjedes med at stille det på en hylde og teste det.
Det gjorde jeg ikke.
Og det var omtrent dér, jeg begyndte at kigge mistænkeligt meget på mit køkkenskab.
DIY fra glasskab til plantekabinet
Jeg har et ældre Profil-køkken med et stort vitrineskab under køkkenbordet. De to skabe til venstre blev hurtigt tømt til formålet, mens de to til højre stadig bruges til glas. Det virkede som et oplagt sted at teste idéen.
Planen blev derfor:
CultiKit skulle levere lys og luftcirkulation. Lechuza skulle stå for potterne og selvvandingen. Og jeg skulle selv bestemme resten.
Jeg monterede en glashylde øverst i skabet og satte CultiKits to LED-paneler og blæseren under den. Controlleren kunne også gemmes deroppe, så hele installationen stort set forsvinder, når lågerne er lukket. Hylden med planterne kan flyttes op og ned, efterhånden som planterne vokser.
Det er faktisk præcis dét, jeg synes er interessant ved CultiKit: Man er ikke bundet til en bestemt beholder eller en bestemt måde at indrette sin indendørs have på. Det kunne lige så godt have været under en hylde, i en reol eller under et overskab.
Byg din have. Lige hvor du vil.
Hvad får man egentlig i kassen?
Jeg blev positivt overrasket over, hvor komplet sættet var.
I kassen ligger bl.a. to LED-paneler, blæser, controller, strømforsyning, forbindelseskabler og monteringsmateriale. Der følger også Quick Start-vejledning med på både dansk og engelsk. Jeg tog selvfølgelig det hele ud og lagde det pænt op på gulvet. Det var nok sidste gang i projektet, det hele så så organiseret ud. der var både selvklæb og skruer med og det var meget nemt at sætte fast under min glashylde
Første forsøgsperson: min basilikum
Basilikummen var den nemme. Den stod allerede i en Lechuza Cube Color og kunne derfor bare flytte fra vindueskarmen og ind under lyset. jeg skiftede kunde øverste 2 cm jord ud med Lechuza PON, for at undgå algevækst på overfladen.
Den skal nu have lov til at vokse derinde, mens jeg holder øje med, hvordan den reagerer på lys og luftcirkulation.
Og så har vi den anden forsøgsperson. – Den kræver lidt mere forklaring.
Chilien, der allerede har været lidt af en prøvelse
I sommers købte jeg en chiliplante i Plantorama.
Jeg havde tidligere på året købt en chili, der viste sig at være omtrent lige så stærk som en peberfrugt, så denne gang ville jeg være helt sikker. Der sad en lille rød chili på planten. Jeg tog derfor en mikroskopisk bid- Den var stærk. -Temmelig stærk.
Nu stod jeg så midt i Plantorama med resten af en chili, jeg havde bidt i, og kunne ikke umiddelbart finde en skraldespand. Jeg syntes ikke rigtig, jeg kunne lægge en gnavet chili tilbage. Så jeg spiste resten.
Det var en fejl.
Set i bakspejlet havde det været betydeligt mere diskret at efterlade den gnavede chili end det, der efterfølgende udspillede sig i Plantorama. Men planten kom med hjem.
Og så viste det sig, at der tilsyneladende også var fulgt små ubudne gæster med. Efter omkring en uge indenfor måtte chilien derfor flytte ud på terrassen. Der har den stået de sidste 1–2 måneder og skammet sig. Heldigvis har vejret været mildt, planten har klaret sig fint, og jeg kan ikke længere se nogle skadedyr. Men jeg havde ikke tænkt mig bare at sætte den direkte ind i køkkenet igen.
Fra jord til Lechuza-PON
Chilien fik derfor den helt store behandling.
Jeg tog den ud af potten, fjernede så meget af den gamle jord som muligt og skyllede både plante og rødder meget grundigt. Rodklumpen var imponerende tæt, så det blev en noget større omgang, end jeg havde forestillet mig.
Derefter flyttede jeg den over i en Lechuza Cube Color 16 med PON i stedet for almindelig pottemuld. PON består primært af mineralske bestanddele som pimpsten, lava og zeolit og har samtidig tilsat gødning. Det bliver også en del af testen.
For chilien får faktisk ændret næsten alt på én gang: Den kommer ind fra terrassen, mister det meste af sin gamle jord, får nyt mineralsk substrat, ny potte, selvvanding og kunstigt vækstlys. indtil rødderne får fat igen, vander jeg den ovenfra
Botanisk set er “ændr én ting ad gangen” nok den mere videnskabelige metode. Det her er så ikke den metode jeg har brugt
Til gengæld finder vi ud af, om den overlever mit køkkenskab.
Og så er der stiklingerne.
Nederst i skabet står et lille glas med stiklinger af salvie og rosmarin, som jeg har hentet ude fra haven. De får lov til at stå i vand, indtil de forhåbentlig danner nok rødder. Bagefter skal de også plantes over i PON.
Så lige nu rummer skabet faktisk tre forskellige små forsøg: Basilikum, der allerede er etableret i Lechuza. En voksen chili, der er flyttet fra jord til PON. Og helt nye stiklinger, der først skal danne rødder.
Det var ikke helt så omfattende et eksperiment, jeg havde forestillet mig, da jeg åbnede kassen med CultiKit.
Dem der kender mig godt er på ingen måder overrasket.
Første indtryk af CultiKit
Mit første indtryk er positivt. Jeg kan især godt lide, at CultiKit ikke bestemmer, hvordan min indendørs have skal se ud. Jeg kunne bruge de Lechuza-potter, jeg allerede havde, mit eksisterende køkkenskab og selv bestemme placeringen af planterne.
Der er også tænkt mere over styringen af lyset, end jeg umiddelbart havde forventet. I appen kan jeg selv vælge den normale lysstyrke, men også hvor meget lyset skal dæmpes under den gradvise overgang, der efterligner solopgang og solnedgang. Selve overgangen kan indstilles til at vare fra 1 til 60 minutter. Det er en lille detalje, men en ret lækker én.
Og så er jeg meget glad for selve lyset. Det er varmt hvidt lys – ikke det røde, blå eller lilla vækstlys, der hurtigt ville få mit køkken til at ligne noget, politiet kunne finde interessant.
Ventilatoren var jeg lidt spændt på. En blæser i et køkkenskab kunne hurtigt blive sådan en lille summen, man først opdager, når man pludselig bliver vanvittig af den. Først monterede jeg den på træet bagerst i skabet, og der kunne jeg faktisk høre den brumme. Da jeg flyttede den op på glashylden, forsvandt lyden. Nu kan jeg ikke høre den, selv når jeg sidder og arbejder ved køkkenbordet lige ved siden af.
De selvklæbende velcropads drillede lidt på glasset i første omgang, og blæseren faldt ned. Efter jeg havde gjort glasset rent og trykket dem ordentligt fast, har den dog siddet, hvor den skal.
Der er også ret meget frihed i styringen. I appen kan jeg indstille både styrken, hvornår ventilatoren skal være aktiv, og hvor længe den skal køre ad gangen. Jeg er startet med 50 % styrke og 5 sekunders drift efterfulgt af 25 sekunders pause. Culti anbefaler som udgangspunkt 80 %, men jeg skruede lidt ned i starten, mens klæbepuderne fik tid til at sætte sig ordentligt fast.
Det er faktisk styringen, jeg indtil videre er mest positivt overrasket over. CultiKit er enkelt rent fysisk, men man får ret stor frihed til at bestemme, hvordan lys og ventilation skal køre.
Og installationen? Den gik også fint – bortset fra at jeg i en periode ikke kunne forstå, hvorfor min iPhone nægtede at finde controlleren via Bluetooth.
Det viste sig, at CultiKit fungerer markant bedre, når man sætter strømstikket i.
Den fejl tager jeg på mig.
Har du en plante der driller
Jeg vil meget gerne høre om den.
Hvis du har et spørgsmål om selvvandingspotter, planter eller indendørs dyrkning, er du velkommen til at kontakte mig. Nogle af de bedste spørgsmål kommer fra virkelige problemer – og måske kan dit spørgsmål hjælpe andre med præcis det samme.
Michelle
Microgardens.dk